Psykoterapi i hjertet af Frederiksberg
Adresse
Rolfsvej 19
2000 Frederiksberg
Kontakt
siri@sirischwabe.com
Hvad enten du står midt i en personlig krise eller blot ønsker at finde ind til dig selv er du velkommen.
Jeg har særlig erfaring med:
Angst og uroLivskriser og overgangeSelvværd, selvkritik og identitetsspørgsmålUdfordringer med at sætte grænserTilknytningsproblematikker og svigtKulturmøder og tilknytningSammenbragte familier
Hvorfor terapi?
Som emotionsfokuseret psykoterapeut kan jeg hjælpe dig med at finde ro i det svære, finde ind til essensen i dine udfordringer og støtte dig i at navigere i komplekse situationer ud fra dit eget indre. Jeg tilbyder nærvær, nysgerrighed og mod på at gå med dig ind i både mørket og lyset. Jeg arbejder oplevelsesorienteret og tager udgangspunkt i det der fylder for dig nu og her.
Tit holder vores mønstre os fra at handle i overensstemmelse med vores indre kompas når situationen ellers kalder allermest på det. Nogle gange er det som om vi slet ikke kan mærke os selv. For hvem er vi når vi er pressede? Hvordan ved vi hvilken retning er den bedste at gå når det hele virker uoverskueligt? For mange kan det virke udfordrende – nærmest umuligt – at bryde med vores fastlåste mønstre og finde vej frem.
Indenfor den Emotionsfokuserede Terapi (EFT) forstår vi følelser som vigtige kilder til information der kan hjælpe os til at leve i overensstemmelse med os selv. På den måde er vores emotionelle lag en indgang til at skabe positiv forandring. Metoden er forskningsbaseret og velforankret i den psykoterapeutiske tradition.
Vi befinder os i en krisetid. Nogle gange kan det hele blive overvældende, og vi kan så let komme til at føle os fastlåste og handlingslammede, både i det nære og i forhold til den større verden omkring os. I det terapeutiske rum tilbyder jeg en lomme af tryghed og skaber rum til at finde både ro og handlekraft.
Om mig
Jeg er 41 år og bor på Frederiksberg med min kæreste og tre børn – ét fælles og to bonusbørn. Som antropolog med en forsknings- og undervisningskarriere bag mig har jeg brugt meget af mit liv på at prøve at forstå hvordan forskellige mennesker lever i verden. Det arbejde har bragt mig vidt omkring, men efter flere år i udlandet kom jeg i 2018 hjem, både til min hjemby og – lidt efter lidt – til mig selv.
Verdens tilstand ligger mig i høj grad på sinde, og min kulturelle horisont er blevet grundigt udvidet gennem årene. Mit blik for menneskelige forskelligheder og fællestræk tager jeg med ind i det psykoterapeutiske arbejde, og det er vigtigt for mig at anerkende både de delte og de særlige vilkår der gør sig gældende for os hver især.
Udover diverse artikler mv. er jeg forfatter til to bøger: Moving Memory (2023) og The Atmospheric City (med Mikkel Bille, 2023).
Praktisk
information
PrisIndividuel terapi: 800 kr. pr. session (60 minutter).
Individuel terapi, reduceret pris (studerende, pensionist, overførselsindkomst): 650 kr. pr. session (60 minutter).
AfbudspolitikAfbud skal meldes senest 24 timer før en aftalt session.
Find vejAdresse: Rolfsvej 19, 2000 Frederiksberg.
Nærmeste metro: Frederiksberg eller Aksel Møllers Have.
Der er gadeparkering på Rolfsvej.